Desember í vindi

Posted on 5 Desember 2015

0


Nógvur vindur er um alt landið. Tað mesta av norðuratlantshavinum er í einum roki. Sjálvandi er gott við onkrum yrkingum, sum kunnu svara aftur, nú Hann sigur frá vindi í morgin eisini.

IMG_6878

Vindurin skrykti í húsini
fyri einari løtu síðani.
Mánin sær um dagin.
Kuldin søkkur niður á grasplenuna.
Hvirlurnar toga í greinarnar,
sum vóru tær einglar,
ið duttu niður millum runnarnar.

Kim Simonsen, Desembermorgun, 2015

IMG_5193_edit

Sorg och glädje båda
bodde i mitt hjärta,
sorg i ena kammarn,
glädje i den andra.
Oförsonligt skilda,
rådde än den ena,
än den andra ensam.
Se’n den enda kom dit,
lär hon öppnat dörren
och förenat båda,
ty min sorg är sällhet
och min glädje vemod

– Johan Ludvig Runeberg 1870

 

IMG_4552

OPBRUD

Stirrer du herind
hemmelighedsfulde Nat?
Fryser du ikke i Blæsten?
Nej du bliver ved at lyse,
din lange Arm glider over mit Loft,
den vinker til Afsked og Opbrud.
Men jeg ligger som en Baad
for aAnker i mig selv,
neddykket i mit Blod,
mens Jorden som en Bark
dukker ud af Taagen
og jeg magtløs driver tilbage
skvulpende med Hodet paa
mit stundesløse Savn
og lytter med sløve Sanser
til Regnens vandrende Hvirvler.

Hvornaar vil du med Søvnens Hænder
gribe om mit Køl og føre mig bort,
vende mig en morgen mod usete Kyster
hvor Bygerne løber og Lyset
i en salthvid Rose bor.
Der er Havet hvidgraat
med grønne Bølgestriber
og løvegult af Sol …

Paul La Cour, Mellem Bark og Ved, 1950

IMG_4617_edit

song out of mind

or am I
tethered
so blind a coloring of thought

Rasmarie & Keith Waldrop, WellWellReality, 1968

DSC00234

EINSLIGUR

Hoyr krákuljóð –
tær flugu kráandi í bygd,
tað boðar snjó –
væl tí, ið eigur heim og trygd.

Tú hvøkkur brátt,
lít afturá – langt liðið er.
Á øran hátt
mót vetri út í víðu verð?

Verðin: ein grind
til oyður, kulda og tøgn og trongd. –
Tann, ið tað mynd
misti, sum tú, ei steðgar gongd.

Tú bleikur ert,
dømdur at vála vetrarleið –
sum roykur fert,
ið móti køldum himlum steig.

Flúgv, fuglur, mæl
á oyðimarkarfuglsins hátt –
býttlingur, fjal
títt hjartasár í ís og spott.

Hoyr krákuljóð –
tær flugu kráandi í bygd,
tað boðar snjó –
væl tí, ið eigur heim og trygd.

Friedrich Nietzsche, J.H.O. Djurhuus týddi

DSC00118.jpg

EG STEÐGI UNDIR TEIRRI GOMLU EIKINI EIN REGNDAG

Ei er tað bara regnið
sum ger at eg steðgi
undir hesi gomlu eikini
við vegin. Tað er
trygt undir teirri trivaligu
krúnuni, man vera
gamal vinskapur sum ger
at eikin og eg kunnu standa her
og tiga, lyða á regnið
sum drýpur úr leyvinum, hyggja út
í tann gráa dagin,
bíða, og skilja.
Verðin er gomul, hugsa vit, ája,
vit eldast bæði.
Í dag standi eg ikki turrur,
leyvið er nu farið at losna,
í ráligu luftini súrligur
rámi, eg kenni
droparnar gjøgnum hárið.

Olav H. Hauge, Heðin M. Klein týddi

IMG_2212

*

tey sovna
øll av
góðum
jóladrøggi
droyma
skreiðandi
alpudreymar
í gávumildum
skalvalopum

Tóroddur Poulsen, glopramjólk, 2015

 

 

 

Posted in: ikki bólkað